Dit farvevalg har stor betydning for stemningen i dit hjem, og det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvilke farver du vælger, hvis du vil understrege den landlige stil.
Der er noget charme og sjæl ved et gammelt hus, som man ikke finder i nyere byggerier. Mange ældre huset ligger på landet eller i landlige omgivelser, og derfor snakker man i folkemunde ofte om “en landlig stil”.
Er du vild med den landlige stil, og vil du gerne understrege indretningen ved hjælp af farver, så bør du vælge nogle, der passer til husets arkitektur. Neden for har vi samlet en række tips til farvevalg i det landlige hjem.
Gode farver til den landlige indretning
Mange mennesker forbinder landlivet med naturen og ikke mindst rolige omgivelser. Netop derfor er det oplagt at anvende disse naturlige farver i indretningen – altså farver inspireret af naturen.
Grønne og blågrå nuancer er et godt valg, men ofte vil jordfarver i forskellige nuancer også gøre sig rigtig godt.
Vil du gerne have lidt flere farver ind i hjemmet, kan du overveje, om sarte nuancer og pastelfarver er noget for dig. Med dem kan du understøtte en mere romantisk indretning, der også læner sig tæt op ad den landlige stil.
Overvej at bruge tapet
I gamle dage var det almindeligt, at væggene blev udsmykket med flotte tapeter. Vil du gerne bibeholde den landlige stil og lade tidligere tider leve videre i dit hjem, så kan du med fordel overveje at opsætte flotte tapeter.
Lyse, sarte farver med små blomster er et oplagt valg til den romantiske og landlige indretning. Vil du gerne gøre det mere eksklusivt, kan du vælge smukke mønstre i dybe blågrønne farver eventuelt i kombination med guldfarver.
Få hjælp til farvevalg, opsætning af tapet og malerarbejde
Det kan være svært at vælge de bedste farver til hjemmet. Særligt hvis man ikke bare kan vælge efter, hvad man godt kan lide, men også skal tage stilling til boligens arkitektur.
Ved du ikke, hvor du skal starte og slutte, kan du med fordel kontakte din lokale MalerKanonen for en uforpligtende dialog. Vi har stor erfaring med alle former for malerarbejde, og qua vores uddannelse og de mange år i branchen har vi et godt indblik i, hvilke farver der passer til hvilke huse – også dem med en landlig stil.
Skal du have sat tapeter op, kan vi også hjælpe med dette, ligesom vi hellere end gerne udarbejder et gratis og uforpligtende tilbud på malerarbejdet til dig.